Sådan virker en hybridpejs
En vanddamp pejs, opti-myst pejs, eller hybridpejs - kært barn har mange navne! Men de dækker alle over det samme, nemlig en pejs der producerer en flamme ved at fordampe vand, som så oplyses af LED-pærer. Den skaber en illusion af flamme og røg uden at forårsage nogen fare eller skade på helbredet. Og den nyeste teknologi på området formår at skabe en ekstrem realistisk flamme helt uden at bruge ild. Det gør den også til en af de sikreste pejse, du kan få!
Flammen skabes altså af energibesparende LED-lys og vanddamp, og pejsene drives kun af elektricitet og vand. Alt, du behøver i forbindelse med installationen, er en ganske almindelig stikkontakt, at fylde vand i den indbyggede tank, og så læne dig tilbage og nyde de afslappende og betagende flammer!
Hvorfor hedder det en hybridpejs?
El og vand forbindes ofte med noget hybrid. Vi kender det især fra bilbranchen, hvor du ikke kan tage på en tankstation uden af møde ordet hybrid. Det er desuden et kendt og attraktivt ord her i det 21. århundrede, hvor vi har stor fokus på miljøet og bæredygtighed.
Vandpejs, vanddamp og elpejs på vand?
De er alle ens - det er hybridpejsen samlet i ét begreb. Den kan minde lidt om elpejsen, men udseendet og funktionen er ikke ens. De tilsluttes begge en stikkontakt, hvor pejsen selvsagt får strøm. Derfor kan nogle fejlagtigt betegne den en elpejs. Det er dog ikke den rigtige betegnelse, da den elektriske pejs er i en kategori for sig.
Derfor er en hybridpejs et godt valg
Fordelen ved en hybridpejs er, at de skaber en realistisk flamme, så de ser autentiske ud. Installationsmæssigt er det den mest fleksibel pejs på markedet, idet den ikke kræver nogen form for brandsikring eller andre overvejelser. Det er en helt sikker pejs, som er venlig for selv de mindste og de nysgerrige kæledyr.
En hybridpejs udleder ingen luftforurening, og er derfor et miljøvenligt alternativ til de traditionelle pejse. De er tilmed energibesparende, og kan indkøbes og tages i brug til en overkommelig pris.