1-sidet indbygnings hybridpejs
En 1-sidet hybridpejs indbygning er beregnet til at blive bygget ind i en væg, hvorfra man ønsker at kunne se hybridpejsens flammer fra én side af.
En hybridpejs indbygning kræver ingen udsugning eller ventilation og er derfor nem at installere, og det kræver ingen speciel uddannelse eller certificeringer.
For at en hybridpejs skal virke, kræver den dog tilslutning til strøm. Det er derfor nødvendigt, at hybridpejsen kan tilsluttes til strøm, der hvor man ønsker at bygge den ind i væggen.
Læs mere om 1-sidet hybridpejse til indbygning her.
Hvad er en Opti-myst pejs?
Har du nogensinde hørt om begrebet Opti-Myst-pejs? Hvis ikke, så er du nok ikke den første.
En Opti-Myst-pejs byder nemlig på cutting edge-teknologi, hvor der virkelig er en forskel, hvis man sammenligner med de øvrige produkter på markedet for pejse. En Opti-Myst-pejs bliver i daglig tale også refereret til som en "vanddamp-pejs” eller en "hybridpejs.”
Ordet hybrid-pejs leder tankerne hen på, hvad denne hybrid reelt består af? Svaret er vand og el.
Hvordan fungerer en Opti-Myst pejs?
En Opti-Myst-pejs fungerer rent lavpraktisk ved, at vand påfyldes tanken i Opti-Myst-pejsen, hvorefter en elektrisk proces får vandet til at fordampe. Herefter bliver vanddampene belyst med LED-teknologi, og pludselig opstår disse betagende, kunstigt skabte gule flammer, der giver illusionen af åben ild og røg. Der er hverken fare for skader eller uheld med denne teknologi, der gør Opti-Myst-pejsen til et af de sikreste produkter på markedet. Fyld blot vand i tanken, sæt stikket i kontakten på væggen, og så er du klar til at læne dig tilbage og nyde de fascinerende og sofistikerede flammer. Da lyset i Opti-Myst-pejsen baserer sig på LED-teknologi, er det begrænset, hvor meget strøm en hybridpejs reelt bruger. Flammebilledet, der skabes i en Opti-Myst-pejs, er tredimensionelt, hvilket gør, at "ilden” ser meget naturtro ud, uanset hvor du befinder dig i rummet, hvori pejsen er opstillet.
Hvordan installerer man en Opti-Myst pejs?
Kategorien af 1-sidede indbygnings-hybridpejse er skabt for at give dig mulighed for at indbygge pejsen i din væg på en ret enkelt måde, hvor du efterfølgende vil få mulighed for at beskue ilden fra én side. Netop denne finte gør, at installationen er ret nem og håndgribelig, mens de af vores hybridpejse, der har mere end én side åben kræver lidt mere af den, som står med opgaven at integrere pejsen i en væg eller for eksempel som rumdeler. Der skal selvfølgelig tænkes på, at der skal være en tilgængelig stikkontakt i nærheden af hybridpejsen, så den kan forsynes med strøm. Alternativt skal man trække ledninger, der er bedst tjent ved at være skjult af kabelbakker.
Flere af vores 1-sidede indbygningspejse har nogle utrolige dimensioner. Tag fx pejsen Incanto 2000 fra producenten Magic Fire, der fylder hele 220 cm. i bredden. Dit rum får en markant makeover med dette produkt, der skaber hygge og imponerer uden alle de negative elementer, som er forbundet med en brændeovn, der skam sagtens kan være hyggelig, men kræver meget vedligehold. Med en hybridpejs skal du ikke tænke på sod, anskaffelse af brænde, optænding og at holde ilden kørende ved løbende at tilføre den pindebrænde. Incanto 2000-hybridpejsen er desuden nem at holde i gang, da den kan fyldes med tilpas meget vand, der gør, at hele herligheden kan holdes i gang i 8 timer, før det igen er tid til at tanke op med vand. Flere hybridpejse leveres ovenikøbet med en fjernbetjening, der selv lader dig styre slagets gang, måske direkte fra sofaen?
OBS: En hybridpejs udleder ikke varme, da flammerne er kunstigt skabt. Vil du vide mere om Opti-Myst-/hybrid-pejse, så kan du under vores guides med hybridpejse finde et indlæg, der gør dig klogere på en masse spændende spørgsmål og svar om hybridpejse.
Lad det blive vildere
Har du ikke nok i en 1-sidet indbygget hybridpejs, så kan du også få en 2-sidet indbygget optimyst pejs, der, trommehvirvel tak, giver dig muligheden for at se flammen fra hele to sider af. Så skal det være vildere, så lad det blive vildere. Har du brug for hjælp til at forestille dig mulighederne ved en 2-sidet indbygget optimyst pejs? Frygt ej, vi skal nok hjælpe dig på vej.
Mulighed 1: Din plantegning fortæller dig, at du har et stort rum, og det er også superlækkert, men du gad godt, det var opdelt en smule – for kunne det ikke være fedt, hvis køkkenalrum og stue ikke var i en kører? Har du overvejet en rumdelende væg? Og nej, ikke en typisk hvid gipsvæg, der går ud til midten af rummet, men en væg med en 2-sidet indbygget optimyst pejs. Med denne løsning tager du ligesom en velkendt, og elsket løsning, og tilfører den et tvist. Et tvist, der vælter enhver bagover – flammer i en væg man skulle næsten tro, det var magi, men det er blot et fedt indretningselement i det moderne hjem. Et indretningselement, der kan pryde dit hjem med hjælp fra produkterne her på Biopejs-shop.
Mulighed 2: Du ejer en smuk restaurant beliggende i et stort lokale med højt til loftet og en masse gulvplads. Indretningen af restauranten har altid været højt prioriteret – den skal gerne se lige så lækker ud som maden smager. Derfor har du fået en vision om at inddele rummet i sektioner, men det må gerne være på eksklusiv vis, og her kan en 2-sidet indbygget optimyst pejs jo inkorporeres. Ønskes et mere luftigt udtryk, så kan man også nøjes med en halvvæg, hvor man placerer en hybrid brænder i toppens overflade. Til et formål som dette er en hybrid brænder med glas på hver langside optimalt, da det skærmer flammen fra gæsten og samtidig ser godt ud.
Hvad end du skal lege med et rum hjemme i privaten eller virksomheden, så kan en hybridpejs indbygning altså noget. Så slip vanddamp-flammerne løs og spred pejsehygge ved at bestille produktet, der falder lige i din smag allerede i dag.
Indretning med en 1-sidet indbygnings hybridpejs
Vi sælger 1-sidet indbygnings hybridpejse i forskellige størrelser i både kvadratiske og rektangulære faconer. Desuden kan de også købes som pejseindsatser, der kan placeres i en pejseramme:
- Albany vanddamp pejs indsats
- Cassette 600 vanddamp pejs indsats
Vores 1-sidet indbygnings hybridpejse kræver derfor ikke altid, at du skal inkorporere dem i en væg. Du kan altså også placere dem i en pejseramme fra eksempelvis Xaralyn. Xaralyn producerer en masse surround pejserammer, der kommer i nærmest lige så mange designs, som der er udgaver. Du kan endda få en pejseramme, der passer til placering i et hjørne. Dette er en anderledes måde at inkorporere en pejs i hjemmet på, da de ofte ikke ses i former tilpasset hjørner, men derimod lige flader. Netop sådanne pejse, i klassisk forstand, kan du også finde i et hav af designs. Så er du til en 1-sidet indbygnings hybridpejs i en pejseramme, så er dette også en mulighed. Er du eksempelvis vild med jul, så kan en sådan pejseramme være et perfekt indspark i hjemmet, da den nemt kan blive et centralt element i julepynten. Vælger du eksempelvis en pejseramme, hvor toppen kan fungere som en hylde, så kan pejserammen prydes med nisselandskaber, glimmerjuletræer, julemænd eller noget helt fjerde. Hvad der præcis udgør den famøse pynt, er nemlig helt op til dig, og det din samling af kasser med julepynt gemmer på. En ting er dog sikkert, en hybridpejs i en smuk pejseramme kan kun højne julehyggen. Og når det ikke er jul, kan du selvfølgelig opbevare flotte nipsting på pejserammens top. Det kunne eksempelvis være en Kay Bojesen figur, en Verner Panton lampe eller et par fine lysestager. Igen er det helt op til dig.
Er du i tvivl om, hvilke pejserammer, der passer til de forskellige pejseindsatser, så skal du være velkommen til at spørge vores kundeservice til råds, så du er sikker på at få bestilt det rette hjem.