Automatisk biopejs til indbygning
En elektrisk biopejs fås i mange størrelser og modeller og adskiller sig ved, at den kan tændes med fjernbetjening eller via kontrolpanel på brandkarret. For at fungere kræver en automatisk biopejs tilslutning til strøm.
Vi tilbyder automatiske pejse fra Planika Fires samt vores eget mærke, Foco, som kan skræddersys, hvis du har specielle mål. Kontakt kundeservice for mere information.
Læs mere om automatiske biopejse til indbygning her.
Bioethanol indbygnings pejse
Her på siden finder du automatisk biopejs indsats til indbygning i væg, som gør det muligt at bestyre pejsen via en fjernbetjening eller via kontrolpanelet. Ved at investere i en automatisk biopejs undgår du direkte kontakt med brændstoffet, da påfyldning af bioethanol sker via et pumpesystem, som minimerer risikoen for spild eller overfyldning.
Ingen biopejse skal bruge skorsten eller udsugning, men det er vigtigt, at der bliver tilsluttet strøm til automatiske biopejse.
Design din egen pejs
Går du med tankerne om en specifik type af pejs til din stue, så er der også langt større sandsynlighed for, at en automatisk biopejs kan laves efter dine ønsker. Hvis du vælger selv at designe din pejs, vil du få indflydelse på farve, størrelse og form eller vinkel.
Farven kan ofte reguleres i RAL-farver, så du kan tilpasse pejsen til dit rum. Er det eksempelvis til en butik, kan det give mening af få produceret hele din pejseindsats i en matchende farve. Som standard produceres pejsene typisk i sort eller stål, men mange vælger også den unikke tilpassede farve.
Størrelsen tilpasses oftest i selve rammen til pejseindsatsen, da den typisk er lavet af stål eller aluminium. Der er langt flere krav, når det kommer til installation af brændeovne – særligt på grund af den nødvendige skorsten, hvilket også betyder, at disse produkter er mere standardiserede end fx biopejsen.
Formen på en biopejs kan fremstilles efter ønske i et vist omfang. Eksempelvis findes der pejse til bioethanol, der runder på et hjørne, hvilket er særdeles unikt i pejsebranchen. Går du med planer om et helt særligt projekt, så tøv ikke med at tage kontakt til vores kundeservice. Vi giver rådgivning om alt: gaspejse, elpejse og biopejse – spørg bare løs! Du er også velkommen til at kigge i vores guides.
Hvorfor vælge en elektrisk biopejs?
Sikkerhed, komfort og design – det er tre nøglebegreber, der hver især kan have indflydelse på dit valg af biopejs. Disse elementer er nemlig ofte opgraderede set i forhold til de manuelle mekaniske modeller, der er mere standardiseret.
Sikkerhed frem for alt: Det at automatiske biopejse skal tilsluttes strøm, har gjort det muligt at udstyre de automatiske biopejse med en række forskellige sikkerhedssensorer, der blandt andet automatisk kan slukke for biopejsen, hvis en fejl bliver registeret. En automatisk, eller elektrisk om man vil, pejs til bioethanol vil derfor alt andet lige være mere sikker end den manuelle. Det skyldes blandt andet, at påfyldning typisk sker uden risici for spild og overfyldning, samt at start og stop sker med afstand til flammen. Biopejsen styres nemlig med en fjernbetjening, der kan regulere flammestyrken og tænd/sluk. Mange af de store spillere på markedet har også integreret en lang række andre sikkerhedssensorer i pejsen. Det inkluderer blandt andet temperatur-, spild-, brændstofsniveau- og kølesensor. Mange automatiske pejse kommer ydermere med børnesikring, hvilket gør, at hverdagen for småbørnsfamilier bliver mere tryg, da man ikke risikerer, at børnene selv tænder pejsen.
Udover alle disse sikkerhedssensorer, så kommer der også en del mere komfort. Du behøver for eksempel ikke rejse dig fra sofaen for at tænde op i pejsen, det kan du nemlig gøre via din fjernbetjening eller din smartphone. Et elektrisk pumpesystem gør samtidig, at du ikke selv manuelt skal påfylde bioethanol via en tragt eller pumpe. Brændstoffet påfyldes nemlig med en fuldautomatiske pumpe, som blandt andet Planika producerer til deres pejse.
Drømmer du om en indbygget automatisk biopejs?
Det kan være du lige er flyttet ind i et nyt hus eller blot trænger til noget forandring i indretningen. Hvad end din grund er, så er en ting sikkert: Du er begyndt at drømme om en indbygget biopejs. Hos Biopejs-shop.dk forstår vi det om nogen, og vi hjælper dig gerne med at opfylde dine boligindretningsdrømme. En indbygget biopejs kan dog være et vidt begreb, og du skal derfor starte med at spørge dig selv, hvilken type indbygget pejs, der vil passe i lige netop dit hjem. Det kan eksempelvis være, at du har en bar væg, hvor en pejs ville være det perfekte objekt til at udfylde væggens tomrum. Er dette tilfældet, så er en indbygget vægpejs nok det, du går og drømmer om. Det kan dog også være, at du på Instagram eller Pinterest har set et megaflot billede af en pejs, der var placeret i væggen under et TV. Er dette tilfældet, så er det nok snarer en TV-væg med pejs, du drømmer om. En tredje mulighed kunne være en pejs, der er indbygget, så den agerer som en rumdeler, og sådan kunne vi blive ved. Du har nok allerede fanget pointen, at mulighederne er mange. Det er derfor en god ide at tage stilling til, hvilken mulighed der er som skabt til dit hjem. En god måde du kan gøre det på, er ved at lade dig inspirere af, hvad andre har gjort. Du kan eksempelvis tage et kig på vores samling af kundebilleder, som du finder her på hjemmesiden. Derudover er både vores Instagram og Pinterest fuld af fine billeder, der kan hjælpe dig på vej.
Når du har fundet frem til, hvilken form for indbygget biopejs, der er noget for dig, så skal du tage stilling til, hvordan du realiserer denne drøm. Her skal du finde ud af, hvad du skal bruge, hvor du finder hjælp, og hvad der er værd at huske på. Det kan være svært at svare på alle disse spørgsmål selv, hvis det er første gang man stifter bekendtskab med en indbygget biopejs. Vi hjælper dig derfor på vej med gode svar, der tager udgangspunkt i vores ekspertviden på området.
Det skal du bruge
Hvis du har planer om en indbygget automatisk biopejs, så skal du under alle omstændigheder bruge en automatisk pejseindsats, der brænder på bioethanol, hvis ikke du allerede har en. Siden her byder på et bredt udvalg af netop dette. Du kan derfor gå på opdagelse og finde den pejseindsats, der passer dit budget og dine intentioner bedst. Skulle du have spørgsmål til de forskellige indsatser eller behov for generel hjælp, så hiv fat i vores kundeservice.
Derudover kunne det også være, at du havde brug for følgende:
- Dekorationer
- Akustikpaneler
- Startkit
Gode guides
Ting bliver altid lidt lettere, når man har adgang til hjælp. På vores hjemmeside kan du både finde guides, blogindlæg og pejseinspiration, der alle har til formål at gøre livet lettere for dig.
Værd at huske på
Vidste du, at der er mange måder at bruge en automatisk biopejs på? En biopejs kan eksempelvis være til inde brug, men kan for nogle også være perfekt til udendørs pejsehygge. Her nedfræser folk eksempelvis en biopejs i et havebord. En indbygget biopejs i væggen er altså ikke den eneste mulighed.
Kunne du tænke dig at nedfræse en biopejs i et møbel, så er det en god ide at tjekke vores side med automatiske brandkar ud. Her finder du et godt mix af forskellige størrelser, længder og former. Er du fan af runde, organiske former så er der altså også en automatisk biopejs brænder, der passer ind i den æstetik.
En indbygget biopejs kan for nogen være lidt af et projekt, hvis du har det sådan, så kan det være at en automatisk biopejs fritstående er et bedre alternativ. Det smarte ved disse pejse er, at de ikke kræver nogle former for håndværksevner. Derudover er de fritstående, hvilket betyder, at de heller ikke skal bygges ind i noget. Biopejse som disse kan derimod stilles på gulvet og flyttes rundt. Med en automatisk fritstående biopejs er der altså ikke langt fra levering, til den står klar til at sprede pejsehygge i dit hjem. Er en indbygget biopejs for meget for dig, så er denne type biopejs altså værd at have i mente. Du kan se vores udvalg af fritstående automatiske biopejse, ved at klikke på den orange tekst, der vil føre dig videre til kategorisiden. Her kan du finde produkter med dertilhørende billeder og produktbeskrivelser.
Showrooms og online præsentationer
Hvis du er nået hertil, så håber vi, at du er blevet klogere på hele den verden, der er automatiske biopejse til indbygning. Husk du har mulighed for at se vores udvalg af pejse i vores showrooms i henholdsvis Valby og Langholt. Derudover tilbyder vi også online præsentationer, hvis det er nemmere for dig, eller du eksempelvis ikke bor i nærheden af nogle af vores lokationer.