Startkit til biopejs
Har du lige købt en ny biopejs, eller vil du gerne godt i gang med en ny biopejs, så kan du finde vores startpakker, med alt du behøver, her på siden.
Det kan være svært at finde ud af, hvad du har brug for til din nye bioethanol pejs. I disse pakker har vi samlet de produkter, som førstegangskøberen af en bio pejs vil få stor gavn af - vi har endda reduceret prisen, så du får pakkerabat.
Skal du bare have noget specifikt tilbehør til din pejs? Så kan du tjekke alt vores tilbehør til biopejs ud.
Produkter
Kontakt for leveringstid
Kontakt for leveringstid
Kontakt for leveringstid
Kontakt for leveringstid
Alt du skal bruge til din biopejs
Hos Biopejs-shop har vi samlet nogle forskellige pakker, der indeholder alt, du har brug for til din biopejs. Ikke nok med, at det er nemt med en samlet pakke, der indeholder alt det nødvendige tilbehør til din biopejs, så sparer du også penge på biopejs tilbehør ved at købe det som en pakkeløsning.
I vores startkits finder du som sagt lidt forskelligt brugbart tilbehør til din bioethanol pejs. Hvilket tilbehør pakken præcist indeholder kommer dog an på, hvilket kit du vælger. Du kan for eksempel finde startkits, der blandt andet indeholder bioethanol, dekorationer i form af keramiske sten og træ samt påfyldnings- og tændingsudstyr bare for at nævne nogle eksempler på det tilbehør, du finder i vores startkits.
I de følgende afsnit vil vi gennemgå det forskellige indhold, du kan finde i vores startkits, så du kan få et indblik i, hvad du kan bruge det til, samt hvad det er. Vi har valgt at dele afsnittene op i følgende: Bioethanol, dekorationer, pejseindsatser og påfyldnings- og tændingsudstyr. Er der derfor et afsnit, du finder mere relevant for dig end andre, så kan du med fordel springe frem til det pågældende emne og læse, hvad vi har skrevet om det.
Dekorationer til din biopejs
De fleste af vores startkits indeholder pynt til din biopejs i form af dekorationer. Dekorationerne kan hovedsageligt deles op i to: Træ og sten. Både træet og stenene er keramiske, der er altså ikke tale om den ægte vare, hvilket selv sagt giver mening, når vi har med biopejse at gøre, der brænder på bioethanol og ikke træ.
Inden for de to overordnet kategorier, keramisk træ og keramisk sten finder du desuden en lang række af forskellige varianter. Det er dog værd at bemærke, at vores startkits oftest kommer med keramisk træ i klassiske brune og forkullede nuancer samt hvide dekorationssten. Ønsker du dekorationstræ og -sten i andre varianter også, så opfordrer vi dig derfor til at bestille det med. Det giver dig blandt andet dekoration, du kan vælge mellem, så du løbende kan skifte det ud alt efter, hvilket indretningshumør du finder dig selv i.
Det keramiske træ, som du kan bruge til at pynte din biopejs med, bruges ofte til at få et mere realistisk udtryk. Her er de keramiske sten derimod især en måde, hvorpå du kan pynte din pejs på moderne vis.
Husk
Ved brug af keramisk træ anbefales det, at du placerer det rundt om flammerne for at undgå en lugt fra bioethanolen. Pynte træ til biopejse, der er fremstillet i keramisk træ, brænder ikke og er derfor udelukkende en dekoration og ikke en forbrugsvare, der skal købes ny af hele tiden.
Glow Flame
I alle vores startkits, med dekorationer i, medfølger en form for pejsedekoration kaldet Glow Flame. Nu spørger du måske dig selv, hvad er Glow Flame? Glow Flame er en form for fibertråd, der giver ilden i din biopejs en glødende effekt. Glow Flame er altså perfekt, hvis du ønsker at spice ilden i din biopejs op.
Pejseindsatser
Vi ser tit, at folk giver sig i kast med at bygge deres egne biopejse. Det kan eksempelvis være, at du ønsker en biopejs i væggen. Vi ser dog også, at folk ønsker at forvandle deres gamle pejs til en biopejs. Til dette er et startkit med en biopejsindsats perfekt. Disse sæt er nemlig som skabt til et projekt som dette. Det er nemlig sådan, at du nemt kan placere din biopejsindsats i en gammel brændeovn eller pejs og voila, så har du pludselig en biopejs. Og som prikken over i´et er det fine pejsedekoration, der medfølger i dit startkit. Du kan læse meget mere om dette inde på de respektive startkit. Desuden kan du spørge vores kundeservice til råds, hvis du skulle være i tvivl om, hvad du helt præcist skal gøre.
Bioethanol
Uden overdrivelse må bioethanol næsten betragtes som kernen i en biopejs. Det kan nogenlunde sidestilles med, at vi mennesker ikke dur uden mad og drikke. Her er bioethanolen biopejsens mad og drikke. Det er altså alfa omega, at du er i besiddelse af bioethanol, hvis du ønsker at se et smukt flammebillede i din biopejs. Det er selvfølgelig også en af hovedårsagerne til, at vi har valgt, at vores startkits skal indeholde bioethanol. Hvor meget bioethanol der medfølger, afhænger af det startkit, du bestiller.
Så hvad er bioethanol? Bioethanol er en form for brændstof.
Og hvad gør så bioethanol specielt? Bioethanol adskiller sig fra andet brændstof, fordi det er produceret på eksempelvis kartofler og majs.
Og nu til 1000-kroners spørgsmålet. Kan jeg bruge alle former for bioethanol til min biopejs? Nej. Når det kommer til din biopejs, så er det bedst, at du bruger bioethanol beregnet til biopejse, der har en alkoholprocent på minimum 95% og maksimum 97,5%.
Skulle du være i tvivl om noget, så kontakt endelig vores kundeservice for vejledning.
Påfyldnings- og tændingsudstyr
Der er ikke noget mere irriterende end at brænde sine fingre, mens man tænder sin biopejs. Jo okay, det skulle så lige være at komme til at spilde sin bioethanol, som man hælder den i brandkarret. Hos Biopejs-shop ved vi, at dette er scenarier, man helst ser undgået. Derfor finder du i vores startkits påfyldnings- og tændingsudstyr. Det kunne eksempelvis være en lang sikkerhedslighter, der sørger for at holde en afstand mellem dine fingre og flammen. Det kunne dog også være en tragt, der gør det nemt at hælde bioethanolen direkte ned i brandkarret. Desuden har vi også målebægere, så du nemt kan afmåle den mængde bioethanol, du har brug for i forhold til den ønskede brændetid.
Overordnet set er vores startkits altså en blanding af alt, du har brug for – lige fra målebægere til pejseindsatser.