Hvad koster en elpejs i brug?
Elpejse bliver mere og mere populære, og vi oplever ofte, at den erstatter de mere traditionelle pejse og brændeovne. På trods af at mange forbinder den med en elradiator, så er en af fordelene rent faktisk energieffektiviteten.
Du kan herunder får svar på nogle af de spørgsmål, du eventuelt kan sidde med, når det drejer sig om, hvad det koster at bruge en elpejs.
Hvis du stadig har spørgsmål, så sidder vi klar i chatten eller ved telefonen.
Hvor dyr er en elpejs i drift?
Elpejs og effektivitet
Selve strømforbruget afhænger af, hvorvidt elpejsen kan afgive varme eller ej, da det selvfølgelig er varmeniveauet, som er dyrest i brug. Alle elpejse har typisk flere flammeeffekter, som kan skiftes imellem. Nogle har flere forskellige farver flammer, og derudover har nogle elpejse mulighed for at afgive varme.
Flammeeffekten er ikke påvirket af varmeeffekten. Så i tilfælde af, at der ikke er behov for varme, og kun flammeeffekten bruges, vil omkostningerne være ret lave.
Omkostninger:
En elpejs bruger typisk 1-2 kW, og som beskrevet ovenfor afhænger forbruget i høj grad af, hvorvidt pejsen er med varmeeffekt eller ej. Der er under hver elpejs opgivet, hvor mange kW elpejsen benytter. Prisen på elpejsens forbrug afhænger ligeledes af elpriserne. Du kan se de nuværende elpriser her. Vær opmærksom på, at Opti-Myst pejse ofte har et højere forbrug, da der også bliver fordampet vand.
Uanset om det er en fritstående flytbar elpejs, en vægmonteret elpejs eller et indsats, så er de relativt billige i drift. Det gælder særligt til zone opvarmning - altså opvarmning i det pågældende rum, hvor der ønskes en temperaturstigning. Fordelen ved den elektriske pejs frem for en elradiator er, at du udover varme også opnår hygge og smukke flammer.
Det elektriske varmekomponent i pejsen omdanner elektricitet direkte til varme med en effektivitetshastighed på ca. 99 %. I og med at en elpejs ikke har brug for en skorsten eller ventilation, så kommer varmen direkte ud i rummet som strålevarme. På den måde opleves en direkte og øjeblikkelig varme i rummet, hvori den elektriske pejs er monteret.
Effektivitet betyder ikke opvarmning af hele huset
På trods af at elpejsen er utrolig effektiv, så betyder det ikke, at den kan opvarme hele dit hus. Pejsen til el er perfekt som sekundær varmekilde eller som hyggeelement, men som primær varmekilde vil den elektriske pejs umiddelbart være ineffektiv. De er ikke fremstillet med så stor en ydeevne, at de kan anvendes som primære varmekilder i boligen.
Omvendt kan de sikre dig, at du ikke nødvendigvis behøver at klæde dig på med lag efter lag, fordi de netop er yderst effektive omkring selve pejsen. Derfor kan de være energibesparende, hvis du ikke nødvendigvis vil fyre op for hele centralvarmen, men blot ønsker varme i det rum, hvori du befinder dig. Elpejsen er derfor en zone-opvarmer.
Zone-opvarmning kan i princippet siges at være opvarmning i netop det rum, du ønsker det. Du kan eksempelvis skrue ned for centralvarmen og tænde en elektrisk pejs i stuen, mens du nyder det seneste underholdningsprogram i TV'et. På denne måde sparer du penge på elregningen uden at fryse i stuen.