Lofthængt biopejs
En lofthængt biopejs er en elegant og pladsbesparende løsning til moderne hjem. De hænger smukt ned fra loftet og skaber en flydende visuel effekt i rummet. Hos Biopejs-shop.dk finder du et bredt udvalg af lofthængte biopejse, som alle er fremstillet af materialer i høj kvalitet og med fokus på æstetik og funktionalitet.
En lofthængt biopejs tilføjer en sofistikeret stil til dit hjem, samtidig med at du kan nyde en bæredygtig og ren brændselsoplevelse uden behov for skorsten eller kompliceret installation.
Beklager - vi har desværre ingen produkter i denne kategori. Kontakt kundeservice for hjælp!
Hvad er en lofthængt biopejs
En lofthængt biopejs, er som navnet antyder en biopejs, der skal fastmonteres til loftet og derved hænger kan svæve frit i rummet.
Mange af de lofthængte biopejse har mulighed for at rotere pejsen, sådan at man kan nyde pejsen flammer fra forskellige vinkler. Vi ser derfor ofte at lofthængte pejse bliver brugt i større rum, hvor man har flere afdelinger som fx. køkkenalrum, hvor man både har spiseplads og stue bygget sammen. Her vil det så være muligt at se pejsens flammer uanset hvilken del af rummet man befinder sig i.
Fordelene ved en lofthængt biopejs er:
- Den ikke kræver skorsten eller aftræk
- Den er miljøvenlig og rengøringsfri
- Den er opsigtsvækkende og moderne
Har du ikke mulighed for at montere en biopejs i loftet, så kan du også sagtens montere en biopejs hængende på væggen.
Montering af biopejs hængende fra loft
Installationen af en biopejs hængende fra loft er forholdsvist nemt, men vi anbefaler, at man altid er minimum to personer til at montere biopejsen. Vores lofthængte biopejse består oftest af to dele; en loftstang og selve biopejsen. Den nemmeste løsning er at samle de to dele først. På den måde får man ligeledes en bedre fornemmelse af, hvordan biopejsen bedst placeres i de forskellige rum. Efter man har samlet den lofthængte biopejs, så skal den fastgøres til loftet, og dette gøres med de fire medfølgende skruer og evt. et loftbeslag. Inden man tager biopejsen i brug, er det en god idé at sikre sig, at den er monteret korrekt og ikke er i fare for at falde ned.
Skal bioethanol pejsen monteres på et skævt loft, kan man ofte også få et skråt loftbeslag, så dette kan lade sig gøre. Du kan tjekke under det produkt, du har valgt, under 'Varianter & Tilvalg', om ikke det kan tilvælges. Ellers kan du også altid kontakte vores kundeservice, så kan vi altid hjælpe dig med at finde ud af, om det muligt at montere pejsen på et skråt loft.
Hvem er producenterne bag de lofthængte biopejse?
Der findes et smalt udvalg af lofthængte biopejse. Det skyldes blandt andet, at man skal ramme det helt rigtige design, hvis det skal blive en succes. De er nemlig ret så iøjnefaldende, fordi de netop hænger ned i øjenhøjde.
De giver en fantastisk effekt, hvilket kan skyldes, at vi sjældent ser ildsteder lofthængende på grund af den komplicerede konstruktion. Den absolut mest populære loftpejs er produceret af Cocoon Fires, som er baseret i Spanien. De har brugt mange timer på at designe pejsen til perfektion, og resultatet er smukt. Federico Otero har fået Cocoon Aeris pejsen ind i vores brændende hjerter, og selv arkitekterne er imponeret.
En anden producent af loftpejse er Hein & Haugaard, som fremstiller pejsene i den nordlige del af Danmark. De to alternativer af pejse til bioethanol adskiller sig en del fra hinanden designmæssigt.
Hein & Haugaard pejsen er mere industriel, fås i fire farver, og længden på stangen kan justeres ved bestilling. Begge producenter laver også en fritstående udgave til gulv, hvor Hein & Haugaard kun laver en på fod, mens Cocoon både laver Cocoon Pedestal udgave samt den tre-benede, Cocoon Terra.
I de senere år er den danske producent, Decoflame, også kommet med deres bud på en lofthængende pejs.
Hvad er prisen på lofthængte biopejse?
Prisen er ofte et afgørende parameter, når det kommer til køb og salg af pejse. Derfor er det også en væsentligt ting at vende i afsnittet om denne type lofthængte ildsteder. De varierer nemlig relativt meget i pris. Lad os bare understrege med det samme – du finder ikke en loftmonteret pejs til 999 DKK. Vi har lidt forskellige prisklasser på hjemmesiden, startende med vores egen lofthængte bioethanol pejs i hvid eller sort, derudover har vi de lidt dyrere pejse fra Hein & Haugaard, og sidst menikke mindst har vi den smukke Aeris fra Cocoon Fires, som er den dyreste, men kvaliteten er også derefter.
En pris dækker oftest de materialer og ressourcer, som er anvendt i en produktionsproces. Det gælder også for denne sammensætning af sortimentet. Jo højere pris, desto mere kvalitet og flere funktioner får du.
Skift den gamle brændeovn ud med en svævende biopejs
Det er på tide at skille sig af med brændeovnen.
Det er rigtigt - vi taler om at droppe din gamle brændeovn og få en ny svævende biopejs fra loftet i stedet. Det er en pejs, der brænder bioethanol og er monteret i loftet, så den hænger ned i rummet som en svævende pejs. Det har alle mulige fordele: Det er ikke nødvendigt med en skorsten, det er miljøvenligt og vedligeholdelsesfrit, det ser moderne og cool ud!
Så få skrottet med gamle pejs, og skabe et fedt look i dit hjem med disse loft biopejse - så gør du både miljøet og dig selv en tjeneste!
Hængende biopejse - både til loft og væg
Biopejse fås i mange forskellige former, og du kan stort set få det, som du ønsker. Du kan både få en biopejs hængende fra loft, som her på siden, men du kan også få en væg biopejs. Derudover findes der også bioethanol pejse, som slet ikke skal monteres på væg eller loft, men i stedet bare kan placeres på gulvet. Og ønsker du en moderne bio pejs, der er mere integreret i dit hjem, så kan en indbygget biopejs være sagen.
Hvad valget skal falde på, afhænger af dit hjem og dine præferencer! Så tag et kig rundt på vores hjemmeside, så vil du hurtigt få en idé om, hvad der passer til dig- du kan også besøge et af vores showrooms og få professionel vejledning og masser af inspiration.
Lofthængt bioethanol pejs
Vil du have det aller nyeste indenfor biopejse, så skal du have en lofthængt bioethanol pejs, der er loftmonteret. En lofthængt biopejs er en imponerende tilføjelse til ethvert rum, hvor selv de mest kritiske personer vil blive imponeret over pejsens flotte flammer. Lige for tiden er de lofthængte biopejse så populære, at man fx hver morgen og aften kan se den lofthængte Cocoon Aeris i TV2 Go' Morgen og Go' Aften Danmark, når de sender fra hovedbanegården eller i Tivoli i København.
Den loftmonterede biopejs er en pejs, der brænder bioethanol, og som er monteret i loftet og hænger ned fra loftet som en svævende pejs.
Den har et brændkammer, som er hjertet i pejsen, og en globe, som er skallen på pejsen. Flammerne skabes fra brandkarret med bioethanol, og flammerne opvarmer rummet omkring det.
Den fungerer ikke så godt som en primær varmekilde, fordi den ikke genererer nok varme til at opvarme et helt hus.
Loft biopejsen giver dog stadig et par graders ekstra varme samt lys og hyggelig stemning, når den er tændt, så hvis du ønsker noget mere dekorativt end funktionelt, så er biopejsen til loft måske noget for dig!
Hvordan er farveudvalget i biopejse til loft?
Uanset kategori – altså fritstående, væghængt eller indbygget, så er en sort farve altid den mest populære - det gælder naturligvis også for biopejse til loft. Vi elsker den sorte farve, og vi må også bare tilstå, at den passer perfekt med den orange flamme. Orange på sort giver bare et fantastisk sammenspil – se selv vores logo – fantastisk!
Hvid bliver efterhånden også mere og mere efterspurgt, men den har ofte sine begrænsninger, når det kommer til pejse. Samspillet mellem den orange farve fra flammen og en hvid omramning giver ingen problemer. Derimod kan den varme flamme dog afsætte mærker på den sarte hvide farve. Derfor kan der komme misfarvninger, hvis en hvid pejs kommer for tæt på flammen. Men du kan roligt købe vores hvide pejse! Vi har nemlig testet alle vores hvide pejse selv for netop at undgå misfarvninger - og får de misfarvning, så bliver de taget ud af vores sortiment!
Stål er også ofte anvendt til forskellige pejsedesigns. De kan både være i børstet, rustfri eller poleret stål. De er ikke nær så sarte som eksempelvis den hvide nuance. Prisen kan variere alt afhængig af ståltypen.
Eksempelvis fås Cocoon Aeris i poleret stål, og denne stålnuance er lidt dyrere end standardudgaverne. Denne pris afspejler den ekstra forarbejdning, der opstår i produktionsfasen. Men er du ude efter en specifik farve, så tag endelig kontakt til os - nogle gange kan vi få producenterne til at tilpasse pejsen efter ønske!
Stadig i tvivl om du skal have en loft biopejs? Kontakt os!
Er du stadig i tvivl om, hvordan du får fat i din drømme biopejs til loft, eller brænder du inde med et spørgsmål? Tag kontakt til os og lad os hjælpe dig på vej. På den måde kommer vi bedst i mål, så du kan blive glad for dit køb. Gennem hele processen sidder vi klar på telefon, mail, Facebook, Instagram, vores live-chat, til en online fremvisning eller personligt i et af vores showrooms. Rammer du et tidspunkt udenfor åbningstiderne, så tag at kigge på sidens guide sektion, hvor du finder en masse tips og tricks om netop denne type pejs.