Miljøvenligt brændstof til din biopejs
Vil du gerne udskifte din gamle pejs med et mere miljøvenligt alternativ? Eller har du altid drømt om at skabe den hyggelige pejsestemning,uden at skade miljøet?
Så vil den rigtige løsning for dig være en biopejs. Denne pejs behøver hverken skorsten, brænde eller rengøring af aske, og så er den miljøvenlig. Så går du også op i miljøet og bæredygtighed, kan du med god samvittighed vælge en af vores mange biopejse, fordi den brænder med det CO2-neutrale brændstof kaldet bioethanol. I sammenligning med en traditionel pejs med brænde, som udleder røg og sod, har biopejsen et langt lavere CO2-aftryk på grund af forbrændingen af bioethanol. Biopejsen er derfor et miljøvenligt og bæredygtigt alternativ til den traditionelle pejs, og du kan vælge mellem et hav af muligheder og designs, som alle skaber smukke orange flammer ved brug af bioethanol.
Se vores store udvalg af forskellige miljøvenlige biopejse - vi har med sikkerhed en, der passer perfekt til dit behov og din smag.
Hvordan kan bioethanol være CO2-neutralt?
Selvom det er svært at tro, at bioethanol kan skabe flammer, på samme tid med at det er CO2-neutralt, så er det sandt.
Bioethanol kan betegnes som sprit eller alkohol og er lavet af organiske materialer. Vores bioethanol er fremstillet i Tyskland af restprodukter fra produktionen af planter som kartofler, majskolber, sukkerroer og korn. Disse grønne planter har gennem hele deres levetid optaget CO2 fra luften gennem fotosyntese. Når du hælder bioethanol på din biopejs og afbrænder det for at skabe smukke dansende flammer, leveres den CO2, som planterne oprindeligt har optaget fra luften, da de voksede, blot tilbage til atmosfæren. Koncentrationen af CO2 i atmosfæren vil derfor ikke blive forøget, når du anvender din biopejs.
Hvilken slags bioethanol er det bedste?
Dette er både et ofte stillet spørgsmål, men også et meget vigtigt spørgsmål. For det er ikke lige meget, hvilken slags bioethanol, du hælder i din biopejs. Det kan nemlig have mange skadelige konsekvenser at bruge den forkerte slags ethanol. Af den grund har vores vigtigste opgave været at finde en leverandør af bioethanol, som vi stoler på, og som, vi ved, får sikkerhedsgodkendt deres produktion hvert år. Derudover har vi også lagt stor vægt på at finde en leverandør med en bæredygtig produktion og gode arbejdsvilkår. Vi får produceret vores bioethanol med 96,6% i Tyskland, hvilket betyder, at det er noget af det bedste, du kan få til din pejs. Det anbefales at bruge en bioethanol med en alkoholprocent mellem 95% og 97,5%.
Du kan forvente, at flammerne er helt rene med vores Premium Bioethanol, og af denne grund skal du hverken bekymre dig om sod, aske eller røg i dit hjem.
Du kan købe vores Premium Bioethanol her.
Hvis du har spørgsmål til vores bioethanol eller har du brug for hjælp til at finde den helt rigtige biopejs, er du mere end velkommen til at kontakte vores kundeservice. Vi vil gøre alt for at hjælpe dig videre, så du også kan få glæde af de miljøvenlige biopejse.