Pizzaovn udendørs
Nyd lækre, sprøde pizzaer med vores udendørs pizzaovne, som fås i forskellige modeller til både brænde og gas. Perfekte til dig, der ønsker at tilføje et strejf af autentisk italiensk stemning til din terrasse eller have.
Uanset om du foretrækker den klassiske smag af brændefyrede pizzaer eller den nemme og hurtige tilberedning med gas, har vi den ideelle løsning. Vores pizzaovne kombinerer funktionalitet og stil, så du kan imponere familie og venner med hjemmebagte pizzaer året rundt.
Produkter
Hvilken pizzaovn skal jeg vælge?
Når du skal vælge, hvilken pizzaovn du ønsker at investere i, er der flere ting, du kan overveje. Ønsker du en pizzaovn, du kan flytte lidt rundt efter smag og behag, er det essentielt at vælge en ovn, der ikke vejer alt for mange kilo. Flere af pizzaovnene i vores sortiment har netop den fordel, at de er forholdsvis lette med en kampvægt på blot 30 kilo. Dette gør det muligt at flytte ovnen fra terrassen til haven, hvis humøret er til det.
Samtidig bør du tænke over, hvor mange penge du ønsker at investere i en pizzaovn. Her skal det naturligvis indtænkes, i hvor høj grad du ønsker at anvende pizzaovnen. Er du mest til blot at anvende pizzaovnen en gang imellem, eller forventer du at bruge mange timer med ovnen? Ønsker du blot at anvende din kommende pizzaovn i ny og næ, kan der naturligvis argumenteres for, at du ikke skal vælge den dyreste ovn, men igen, det kan være subjektivt. Nogle kunder vil uanset behov vælge den dyreste løsning, så det er selvfølgeligt meget individuelt, hvad kundens behov i dette tilfælde vil være.
Har du nogensinde hørt om udendørs pizzaovne?
De fleste forbinder pizzaovne med den type ovn, man oplever, når man henter sin mad på det lokale pizzeria: En kæmpe ovn, der er frygtelig dyr, og som fylder godt i landskabet, når man sammenligner med en almindelig varmluftsovn. De fleste har dog også bemærket, at det går utroligt stærkt, når der bliver bagt pizzaer i en klassisk pizzaovn. Din bestilling vil ofte være klar på 10 min., når du bestiller en pizza på et pizzeria.
Her er selve udrulning af dejen og alt forarbejdet regnet med i de 10 minutter, så det er typisk en hurtig proces at fremstille en pizza, når man har den rette pizzaovn til rådighed. Med en udendørs pizzaovn kan du ligeledes bage din egen pizza på blot nogle få minutter, når du har gjort forarbejdet med at forme pizzaen, tilføje dit yndlings-topping osv. Desuden får du den samme gode, sprøde bund, der er så klassisk for pizzaer, der er fremstillet på ægte italiensk manér. En pizzaovn til professionel brug/catering kan sagtens koste over 100.000 kroner, men nu har du endelig muligheden for at købe en udendørs pizzaovn til kun en lille brøkdel af prisen.
Hvad koster en udendørs pizzaovn?
En udendørs pizzaovn svinger prismæssigt fra lige under 3000 kroner og til godt 14.000 kroner. Du vil med en hurtig Google-søgning kunne finde udendørs pizzaovne, der er både billigere eller dyrere end disse, vi forhandler her på vores webshop. Prismæssigt ligger vi derfor i midten med det sortiment, vi har her på webshoppen, og derfor kan du forvente en god og ordentlig kvalitet på de produkter, vi forhandler.
Hvor varm er en udendørs pizzaovn?
En udendørs pizzaovn, som forhandles hos Biopejs-shop.dkr, anvender typisk kløvet brænde til at skabe ilden og varmen, og det er ikke unormalt, at du kan opnå temperaturer på over 500 grader med en af disse ovne. Det vil med andre ord sige, at du i mange tilfælde kan forvente, at det kun tager godt 3 minutter at bage din pizza, hvilket er imponerende. Husk, at processen foregår udendørs og ikke i et køkken.
Hvad kan man lave i en pizzaovn?
De fleste forbinder en pizzaovn med – ja, pizza! Men det stopper slet ikke her, for en udendørs pizzaovn kan også anvendes som grill eller, med det rette tilbehør, som rygeovn. Hermed er der næsten ingen begrænsninger, og du vil kunne tilberede kød som fx hakkebøffer, koteletter eller pølser, som du kender det fra den klassiske grill. Der er altså grobund for både at tilberede pizza, men også alle de andre ting du elsker at grille, så en outdoor pizzaovn er meget alsidig, tør man roligt sige.
Pizzaovn til haven
Flere udendørs pizzaovne vejer ikke mere, end at de kan flyttes rundt. Dermed er det muligt at flytte pizzaovnen fra din terrasse til fx haven, da egenvægten på flere af vores produkter er 30 kilo, hvilket åbner for en masse muligheder. Har du børn i familien, er det super hyggeligt at placere en ovn i haven, da man også skal huske aspektet omkring den levende ild i pizzaovnen. De livlige flammer i pizzaovnen skal nok sprede en god stemning, mens I venter spændt på det færdige resultat og den sprøde pizza.
Kan jeg lave sprøde pizzaer i en udendørs pizzaovn?
Når man tænker på, at temperaturen i en udendørs pizzaovn sagtens kan overstige 500 grader, er det svært at forestille sig, at pizzaen ikke bliver sprød. Sammenligner du en udendørs pizzaovn med en varmluftsovn, der typisk bager ting ved max 200 grader, finder du, at den udendørs pizzaovn er uhyre varm. Dette sikrer dig den samme sprøde kvalitet, som du kender den fra et pizzeria. Som du nok har bemærket, tager det ofte ikke mere end et kort øjeblik at bage en pizza, hvis man anvender den store, klassiske pizzaovn, som anvendes i catering-branchen. Flere udendørs pizzaovne gør det også godt og kan bage din hjemmelavede pizza på imponerende 90 sekunder.
Pizzaovn udendørs til grill?
Mange udendørs pizzaovne anvender kløvet træ som brændsel, som du kender det fra de traditionelle brændeovne. Du vil også opleve, at nogle udendørs pizzaovne anvender kul som brændsel, ligesom mange grills på markedet også gør. Med kul som brændsel er det oplagt at bruge pizzaovnen til andet end pizza, så hvorfor ikke tilberede kød og få den helt rigtige, røgede effekt, som du kender den fra en kulgrill? En udendørs pizzaovn kan nemlig tilberede alt det, der ellers er forbeholdt en grill; nemlig kød i nærmest alle afskygninger som fx bøffer og grillpølser.
Hvilken type brændsel anvender en pizzaovn?
En pizzaovn som disse, vi forhandler, anvender typisk kløvet træ som brændsel. Det er nemt at skaffe og giver en hyggelig stemning, der minder om den, vi kender fra det klassiske bålsted. Med denne type brændsel opnås den efterspurgte, høje temperatur, der kan overstige 500 grader. Du får derfor en sprød oplevelse, når din pizza tilberedes på ofte blot 90 sekunder ved en meget høj temperatur.
Hvilke designs findes der på markedet?
Der er mange forskellige designs på markedet, når det kommer til udendørs pizzaovne. I vort eget sortiment finder du fx den pt. mest anerkendte i branchen i 2024: EffeUno pizzaovn. Herudover har vi en dansk producent, der laver Forno pizzaovnen fra det kendte brand Morsø. Den er elegant designet og minder i sin udformning om visse typer af lofthængte biopejse, som vi også forhandler her på sitet. Derudover forhandler vi brandet DeliVita, der med sit raffinerede design, og ikke mindst det faktum at den er håndbygget, giver et meget moderne, futuristisk udtryk. DeliVita-pizzaovnene er håndbygget i Yorkshire i Storbritannien, og ovnrummet er konstrueret af ler, mens selve skallen rundt omkring består af glasfiber. Ovnene er desuden nemme at flytte, da håndtagene i siderne er varmebestandige, og det samme er bunden i ovnene. Dermed kan ovnen nemt flyttes, såfremt underlaget kan bære de 30 kilo, som den vejer. Til lige netop DeliVita-pizzaovnene findes der er væld af tilbehør som bl.a. tæller: Pizzaiolo Collection, Wood Fire Collection og The Complete Collection.
Hvad er forskellen på en almindelig ovn og en pizzaovn?
Den typiske varmluftsovn, der står i langt de fleste køkkener, er kendetegnet ved, at den bl.a. kan anvendes med flere plader på samme tid, der alle får den samme mængde varme. Typisk vil du med en varmluftsovn kunne tilberede flere retter samtidig. Skal du lave pizza i en varmluftsovn, vil du typisk skulle anvende såkaldt undervarme med en meget høj temperatur. Dette vil dog ofte tage væsentligt længere tid, end hvis du anvender en pizzaovn, om det så er en inden- eller udendørs af slagsens. En pizza til varmluftsovn tilberedes ofte på en rist eller en plade. Er du vant til at varme pizzaer fra dybfrost, vil du erfare, at de angivne ovntemperaturer på emballagen er en smule afhængige af, om du bruger en almindelig ovn eller en varmluftsovn. Er den angivne temperatur på pizzaens emballage angivet til en 'almindelig' ovn, vil du ofte skulle sænke temperaturen i varmluftsovnen med ca. 10 % for at opnå den optimale effekt. I en pizzaovn får du derimod en anderledes flade under selve pizzaen, der giver dig den eftertragtede stenovns-smag, som mange pizzafabrikanter ofte fremhæver i reklamerne, som ses i bl.a. tv.
Stenovnsbagt pizza er lig med sprød bund og sprøde kanter, og med din udendørs pizzaovn får du et resultat, som selv en italiensk pizzabager vil kunne nikke godkendende til.
Tilbehør til pizzaovn
Tilbehør som eksempelvis Wood Fire Collection indeholder en masse ekstraudstyr, der kan være svært at undvære, som fx en ovnbørste og et beskyttelsescover, der beskytter din udendørs pizzaovn mod vind og vejr. Derudover indeholder pakken en læderhandske, så du ikke brænder fingrene, når du sætter pizzaen ind i ovnen og efterfølgende skal tage den ud. Med den engelske kogebog Wood Fire Fest finder du masser af inspiration til spændende retter, så du aldrig løber tør for ideer, når du skal tænde op i pizzaovnen. Alt i alt indeholder Wood Fire-kollektionen alt, hvad der er nødvendigt for at give dig den ultimative pizzaovns-oplevelse. Det er en del nemmere end at skulle spejde efter alle genstandene på egen hånd. Har du yderligere spørgsmål, så tøv ikke med at hive fat i vores kundeservice. Vi står altid klar til at hjælpe dig.
Se også vores kategori med tilbehør her.