Nem guide til udendørs opvarmning
I sommer-halvåret er det altid hyggeligt at sidde udenfor og spise eller nyde noget koldt at drikke.
Problemet er dog, at der ofte er koldt udenfor om aftenen, så netop her er udendørs opvarmning et must.
Det kan være vanskeligt at vælge det rigtige udendørs varmeapparat, især fordi der er så mange løsninger at vælge imellem. Derfor har vi sammensat denne enkle guide, så det bliver nemmere for dig at vælge den rette type varmeapparat, der matcher dit behov, og besvare de mest almindelige spørgsmål om emnet.
Forskellige former for udendørs opvarmning
En udendørs terrassevarmer afgiver varme, der luner, når man befinder sig tæt på apparatet.
Der findes flere forskellige typer af disse produkter; elektriske/infrarøde, gasvarmere eller bålfade.
Gasvarmere er en smule ineffektive, da de bruger forholdsvis meget gas og udleder relativt lidt varme. De kan være en smule ubekvemme, da du skal have tilkoblet en gasflaske, men det er stadig en populær løsning, som mange foretrækker.
Bålfade er en smule mere miljøvenlige, og de kan virkelig skabe en hyggelig stemning.
Dog kan de lugte en del, og de kræver, at du holder et vågent øje med dem, og at du har brænde på lager. De er ikke særligt praktiske at anvende i bybilledet og egner sig bedst til kun at blive brugt en gang imellem.
De elektriske terrassevarmere er den mest effektive form for udendørs opvarmning. Med en elektrisk terrassevarmer kan du nemt tilpasse mængden af varme i forhold til omgivelserne. Den larmer ikke, er vedligeholdelsesfri, har en lang levetid og er den mest miljøvenlige form for udendørs opvarmning, især hvis du anvender en vedvarende energikilde som grøn elektricitet.
Hvordan fungerer elektriske terrassevarmere?
Elektriske, infrarøde terrassevarmere omformer elektricitet til infrarød varme via et varmeelement eller en lampe. Varmen sendes via elektromagnetiske bølger gennem luften, indtil den rammer et objekt eller en person.
Objekterne, der inkluderer os som personer, absorberer de elektromagnetiske bølger, så vi hurtigt mærker varmen.
Det kan sammenlignes med varmeoverførslen fra solen, men pga. den lavere intensitet er der ingen skadelige risici som UV-stråler at bekymre sig om.
Infrarød er en form for lys, og ligesom lyset bevæger det sig i lige linjer og reduceres over afstand.
Som det også er tilfældet med en lyspære, afgiver en elektrisk terrassevarmer mere og mere varme, jo tættere du kommer på enheden, og varmen absorberes, så du tydeligt kan mærke den.
Du kan kompensere for kulden udendørs ved at have flere terrassevarmere opstillet eller blot placere dig så tæt som muligt på enheden. Dette er heldigvis ting, du selv kan justere.
Hvordan finder jeg ud af, hvor mange terrassevarmere, jeg skal købe, eller hvilken størrelse, jeg skal vælge?
Som et generelt råd skal det siges, at ethvert område, om det er midlertidigt eller permanent, som fx et fortelt, vil hjælpe med at holde på varmen og hyggen, og jo mere ly varmen får, fx i form af en mur, des bedre.
Selvom du absorberer varmen, der kommer fra terrassevarmeren, vil faktorer som vind stadig spille ind, og det er det samme, du oplever, når du kan sidde på en varm sommerdag, og du pludselig bliver ramt af en kold brise.
Det er bedre at installere adskillige terrassevarmere på et område end at installere for få, da du kun behøver at tænde dem efter behov. På denne måde er du sikret tilstrækkelig opvarmning på de koldere dage.
Sædvanligvis vil de fleste personer opnå den bedste effekt ved at holde sig inden for en radius af to-tre meter fra terrassevarmeren, så det er vigtigt, at du tænker over, hvor du placerer apparatet, så du opnår den bedste dækning.
Hvor meget koster en elektrisk terrassevarmer i drift?
Mængden af strøm, som en terrassevarmer anvender, opgøres i watt. Dette vil med andre ord sige, at en terrassevarmer på 1000W (eller 1 kW) konsumerer 1 kW i timen, mens den er tændt.
I Danmark er prisen på elektricitet bestemt ud fra flere faktorer som fx indkøbsprisen, betaling til netselskabet og en række andre parametre. En tommelfingerregel siger dog, at en kWh koster ca. 2 kr.
Har du en terrassevarmer på 2000 W stående, bruger den altså 2 kilowatt i timen, hvilket vil sige, at den koster ca. 4 kroner i timen i drift.
Mens terrassevarmerens energiforbrug er det samme som dens effekt, er der dog stor forskel på, hvor effektivt den udnytter elektriciteten.
Hver eneste kilowatt-time, der forbruges, skal på den rette og effektive måde konverteres til infrarød varme, ellers forsvinder energien blot ud i atmosfæren.
Er elektriske terrassevarmere skadelige for miljøet?
Så længe din udendørs terrassevarmer fodres med energivenlig, grøn strøm, synes vi, at dette er en bæredygtig form for opvarmning, der giver folk mulighed for at nyde livet udendørs uden skadelige dampe, luftforurening eller udledning af CO2.
Størstedelen af komponenterne i en terrassevarmer er konstrueret i metal, så de kan genbruges, når terrassevarmerens levetid er opbrugt.
Hvad er forskellen på nul lys, lav blænding, kvarts-halogen, kortbølge-, mellembølge- og langbølge-terrassevarmere?
Mængden af lys, der udsendes, varmen og dens elektromagnetiske bølgelængde bestemmer den måde, de elektriske terrassevarmere klassificeres på.
Betegnelserne kan virke forvirrende, så vi forklarer her lidt nærmere om dem.
De fleste har oplevet terrassevarmere i bybilledet udenfor værtshusene, restauranterne og caféerne. Størstedelen af disse tilhører ”kvarts-halogen”-kategorien, som desuden opererer med kortbølge-teknologien.
Disse terrassevarmere afgiver en stor mængde lys, der i nogle situationer kan blænde, hvilket gør dem lidt ubehagelige at være i nærheden af i længere tid.
Heldigvis har teknologien udviklet sig undertid, så der i dag fås terrassevarmere, der ikke blænder, eller er helt uden lys.
Der findes et væld af forskellige teknologier på markedet for terrassevarmere, hvilket vi nu skal dykke ned i.
Uden lys (langbølge)
Terrassevarmere i denne kategori producerer ikke noget synligt lys og afgiver en behagelig varme, der ikke føles for varm.
Da denne type terrassevarmer ikke afgiver en alt for voldsom mængde varme, er den perfekt til udendørs brug i afskærmede omgivelser.
Denne type terrassevarmer er særligt populær i rum, hvor der er en åbning ud til udeserveringen, fx ved restauranter, hvor der er brug for en diskret opvarmning uden lys.
Denne løsning er en form for designer-produkt.
Mellembølge
Terrassevarmere i mellembølge-kategorien er en løsning, der afgiver en behagelig mængde varme, og giver en hyggelig atmosfære.
De egner sig bedst til overdækkede eller beskyttede områder, hvor der ingen vind er. De fleste mennesker nyder varmen og stemningen fra disse løsninger.
Er elektriske terrassevarmere nemme at installere?
Mange elektriske terrassevarmere kræver blot en stikkontakt, når du skal tilslutte dem.
Skal terrassevarmeren placeres et bestemt sted, hvor du fx ikke vil have rod fra en ledning, kan en elektriker hjælpe dig med at installere en ekstra stikkontakt.
Kortbølge
Til de lidt mere udsatte områder, hvor der fx er vind, er kortbølgeteknologien at foretrække.
Disse terrassevarmere afgiver mere varme og intensitet og kan holde dig varm på selv koldere dage udenfor.
En god udendørs terrassevarmer skal kunne følgende:
- Afgive en god mængde varme uden blænding
- Være effektiv, når den er i brug, og udlede masser af infrarødt output
- Være sikker at bruge
- Forbedre udseendet af dit hjem
- Holde i mange år
Terrassevarmere i den helt billige ende af spektret er ofte sammensat af billige komponenter og materialer, og du vil med disse produkter tit opleve ineffektivitet, fx med et stort energispild som resultat.
En god terrassevarmer skal kunne modstå alle slags vejrforhold, for ellers ruster komponenterne, og dermed vil terrassevarmeren ikke holde længe.
Dette var en kort guide om terrassevarmere. Har du yderligere spørgsmål, så hiv endelig fat i os! Vi er altid nemme at komme i kontakt med.