Hvilken biopejs skal jeg vælge?
Hos Biopejs-shop.dk har vi valgt at opdele vores pejse i fem forskellige kategorier: Ophængte biopejse, Gulv biopejse, Bord biopejse, Indbygningsbiopejse og Brandkar. Læs meget mere om de forskellige kategorier herunder og bliv biopejs-ekspert på ingen tid!

Ophængte biopejse (Væghængte biopejse)
Denne kategori indeholder som navnet antyder biopejse, der enten hænges på væggen eller på anden måde ophænges, fx i loftet. Dette har længe været vores mest populære kategori, da en ophængt biopejs oftest ikke kræver særligt meget plads, samtidig med at de er rigtigt nemme at installerer og montere, og dermed klar til brug hurtigt efter kunden har modtaget dem.
(På vores webshop hedder denne kategori pt. for Væghængte biopejse, da vi først for nyligt har udvidet vores sortiment med lofthængte biopejse.)
Ophængte biopejse kommer i et utal af forskellige størrelser og variationer, det er derfor altid muligt at finde en biopejs, der passer ind i lige netop din indretning og bolig.
I den lille, og billige ende, finder man vores mindste ophængte biopejs, i hvid, sort eller stål. Skal den ophængte biopejs i stedet være stor, så finder vi i den helt modsatte ende af skalaen vores største væghængte biopejs – der måler over 2 meter i bredden!
Alle vores væghængte biopejse kommer med en varmeisoleret bagplade og kan derfor hænges på en hvilken som helst væg, uanset om det er beton, træ eller noget helt tredje, så længe at væggen kan bære biopejsens vægt.
Gulv/Fritstående biopejs
En fritstående biopejs kræver i de fleste tilfælde, en del mere plads end en ophængt biopejs. Men i forhold til en ophængt biopejs, så indgår en fritstående biopejs oftest som sit eget møbel i indretningen, og fylder på den måde også en del mere i helhedsindtrykket af indretningen.
Ligesom med de ophængte biopejse, så kommer de fritstående også i utal af forskellige designs og størrelser. Fordelen ved en fritstående, i forhold til en ophængt, er at den sjældent kræver nogen form for montering eller installation. Den kan derfor flyttes rundt efter ønske og kræver kun let samling af evt. glas, ben og/eller brander ved modtagelse. Du kan derfor være klar til at tænde op i din fritstående biopejs, få minutter efter du har modtaget den med posten.
Flere af de fritstående biopejse er designet til at ligne almindelige brændeovne. Så selvom man ikke har en skorsten, eller mulighed for at etablere en, så kan man, næsten, få samme oplevelse, som hvis man havde en rigtig brændeovn.
For selvom en biopejs ikke varmer lige så meget som en almindelig brændeovn, så kan den stadig opvarme en stue med et par grader, samtidig med at den spreder den hygge, som åbent ild er kendt for.
Indbygningsbiopejse
Kategorien for indbygningsbiopejse dækker over to typer af biopejse; nemlig indbygningspejse med ramme og brandkar. Ens for dem begge er at de kræver en del mere arbejde end de tre andre biopejs kategorier, inden de er klar til brug.
Med en indbygningsbiopejs med ramme, får man alle nødvendige dele for at bygge biopejsen ind i væggen. Man skal derfor kun selv tænke på at lave hullet i væggen og monteringen af biopejsen. Dette er altså derfor den nemmeste og mest ligetil løsning, hvis man ønsker en indbygget biopejs.
Med et brandkammer derimod, skal man selv sørge for alt andet, end selve brandkammeret. Man kan derfor selv vælge størrelse og design på biopejsen. Da dette er et større projekt, anbefaler Biopejs-shop.dk at man altid får en professionel håndværker til at udføre arbejdet. På den er man også sikker på at få en flot finish på sin indbygningsbiopejs.
Bord biopejse
De små biopejse fungere ligesom gulv biopejsene, de er bare mindre. De er derfor velegnede til at stille på et bord, en reol eller i vindueskarmen. Bord biopejse kendetegnes også ved at de ofte er noget billigere end andre biopejse og man kan derfor komme i gang med biopejse for under 500 kr.
De små biopejse fungere også rigtigt godt som et alternativ til de almindelige stearinlys og fyrfadslys, hvor de udover en større flamme også kan biddrage med lidt ekstra varme. En bord biopejs vil derfor være et sikkert hit på terrassen, på de sene sommeraftner.
Men hvilken biopejs er så bedst?
Et spørgsmål der ikke er lige til at svare på. For det afhænger alt sammen af dine behov og forventninger. Har man begrænset plads, men ønsker stadig den hygge som åbent ild skaber, så er en af de små væghængte biopejse eller en bord biopes et oplagt valg. Har man derimod et stort rum, hvor man gerne vil udfylde noget af pladsen med et flot og brugbart møbel, så kan en fritstående biopejs være det rigtige valg.
Og sidst men ikke mindst, har man muligheden for at indbygge en biopejs i væggen, så vil det med sikkerhed være en helt fantastisk flot og stilren tilføjelse til et hvert hjem og rum.
Hvilken type biopejse skal jeg vælge og hvilken slags biopejse bedst? Vi giver dig her en gennemgang af de forskellige kategorier.