Helårshygge på terrassen
En rummelig terrasse indrettet med omtanke er den perfekte ingrediens til intimt og uforpligtende samvær i hverdagen. Vi slapper altid lidt mere af, når vi er ude i det fri. Terrassen inviterer til at spise i solskinnet, slænge sig med en bog under et tæppe eller tage et slag kort og en drink i de sene aftentimer. I nogle hjem kommer terrassen dog til at stå ubeboet hen, og man får ikke indrettet den med omtanke. Det er en skam, for med blot nogle enkle investeringer kan den blive magisk og sikre udendørshygge både forår og efterår.
Du får derfor her nogle tips til, hvordan du gør dine udendørsområder hyggelige og tiltalende.
Lækkert loungesæt med plads til flere
Betegnelsen loungesæt dækker over forskellige typer af udendørsmøbler, som man kan slappe af i. Det kan være både sofaer, sofaborde, stole, spiseborde sækkestole og liggestole. Loungemøbler købes i sæt, så du kan indrette en lille udendørsstue på terrassen. Forestil dig en hyggekrog med en fin 3-personers sofa, et flot firkantet bord med opbevaring til spil og magasiner samt et par fodskamler til. I hjem hvor der festes en del, kan et loungesæt med liggestole, barstole og et stort fællesbord placeres i nærheden af udebaren. Andre ønsker måske et zen-hjørne med et par ergonomisk støttende liggestole i naturligt flet.
Loungemøbler er det første skridt på vejen til at indrette din terrasse succesfuldt. Du kan få dem i materialer som polyrattan, der er nemt at rengøre, eller i træ som har en rustik charme. Selvom det måske lyder dyrt, kan du sagtens få et komplet loungesæt med fem til seks komponenter for få penge. Lav lidt online research og find et loungesæt på tilbud.
Blomster gør en forskel
Det virker måske lidt selvmodsigende at anbefale blomster til dekoration udendørs, men faktum er, at planter er med til at skabe ro og velvære. Eftersom terrassen er stedet, hvor der er dømt ultimativ afslapning, så overvej om du skal have et par store appelsintræer, langstilkede planter eller små fine blomster i forskellige farver stående på dit loungebord eller på fliserne. Går man op i god og frisklavet mad derhjemme, kan et lille område dedikeret til friske krydderurter snildt blive et hit. Intet dufter så lækkert som rosmarin, basilikum og salvie, så det vil give terrassen et friskt pust af liv.
Vintertid: Terrassevarmer og uldtæpper
Fordi vi lever i et koldt nordisk klima med mange mørke måneder om vinteren og efteråret, så har vi en tendens til at afskrive den tid som værdifuld ude tid. Men faktisk kan du med blot få tilkøbte indretningselementer sikre både varme og komfort på terrassen. En terrassevarmer som enten kører på el eller gas med levende flammer gør, at du kan holde varmen ud på de sene nattetimer om sommeren og selv ved lave temperaturer om efteråret. En terrassevarmer er hyggelig på samme måde som et bål sted er, og den giver anledning til at samles og skutte sig.
Du kan få terrassevarmere i et hav af designs – lige fra de fritstående store cafémodeller til små løsthængende lamper, der udstråler hede bølger. Når du skal vælge drømmemodellen, så overvej:
- Om din terrasse er overdækket eller ej.
- Hvor stort et område af terrassen du gerne vil have opvarmet.
- Hvordan du ellers vil indrette med møbler og dekorative elementer.
Mange er også glade for at have en hyndeboks stående i et tildækket hjørne af terrassen med bløde uldtæpper, som man kan tage over sig når det bliver køligt.