Brandfare som du skal kende til, inden du køber en biopejs
En biopejs er en rigtig flot dekorativ tilføjelse til næsten ethvert hjem. En kombination af stilrent design og åben ild, kan altid være med til at skabe den rette stemning. Men selvom en biopejs er sikker og er bygget til at brænde i lang tid. Så kræver åben ild altid, at man er opmærksom og på den måde sørge for at ingen kommer til skade. Så selvom du allerede ejer en biopejs eller overvejer at købe en, så er det vigtigt at forstå de brandfare, der altid følger med når man har åben ild i en biopejs. Vi deler derfor her de mest hyppige brandfare, som vi altid snakker med vores kunder om, og hvordan man undgår dem!
Vær opmærksom
Brandfare i forbindelse med en biopejs er normalt forbundet med tre områder:
- Spildt brændstof
- Overfyldning af brandkar
- Påfyldning af varm pejs
Inden vi går lidt mere i dybden med de tre punkter. Så HUSK; at selvom at bioethanol ikke er eksplosivt, så er det yders brændbart. Derfor er det ved påfyldning og tænding af en biopejs at man skal være ekstra opmærksom, for at undgå yderligere brandfare.
Spildt bioethanol ved påfyldning af biopejs
Et normalt problem er at man spilder bioethanol når man påfylder det sin biopejs. Bioethanol opfører sig som væske, ikke ligesom vand. Derfor er der stor risiko for, at man på et eller andet tidspunkt kommer til at spilde lidt bioethanol ved påfyldning.
Hvis du herefter antænder din biopejs, uden at have fjernet det spildte brandvæske, så risikere man at få en ukontrolleret flamme. Der er ingen fare for en eksplosionsagtig flamme, da bioethanol kræver en høj temperatur, før den kan producerer en stor flamme. Men en ukontrolleret flammen kan ødelægge biopejsen og på den måde øge brandfaren efterfølgende.
For at undgå at spilde, anbefaler vi altid at man bruger en tragt eller pumpe til påfyldning. Skulle man være uheldig alligevel at spilde noget bioethanol, så er det vigtigt at man ALTID husker at fjerne det spildte, og sikre sig at man ikke har noget på sine hænder eller sin lighter, inden man forsøger at tænde sin biopejs.
Overfyldning af brandkar
Den tredje og sidste risiko vi vil komme omkring her, omhandler overfyldningen af brandkarret. Her gælder det om altid at følge de retningslinjer, som er skrevet i den medfølgende manual. Afhængig af producent og model, så kan fremgangsmåde og mængde variere, men vi anbefaler som en tommelfingerregel; at man aldrig påfylder sit brandkar mere end at der som minimum er 1 cm. frirum i toppen af karet. Påfylder man for meget brændstof, kan man risikere en ukontrollerbar flamme, der kan være svær at slukke igen.
Påfyldning af varmt brandkar
Selvom dette virker åbenlyst, så kan det ikke understreges nok: Påfyldning af et varmt brandkar er yderst farligt, det øger brandfaren og kan resultere i en stor stikflamme! Når man antænder bioethanol, så er det ikke væsken der brænder, men dampene. Ved at hælde bioethanol direkte på et varmt brandkar, øger man fordampningen og dermed mængden af brandbare dampe. Forsøger man derfor at antænde sin biopejs herefter, så risikere man en stor ukontrolleret flamme.
Derfor anbefaler vi altid at man følger disse fire trin når man skal påfylde sin biopejs:
1. Luk forsigtigt låget til brandkaret
2. Vent minimum 10 minutter inden genopfyldning
3. Luk forsigtigt låget til brandkaret
4. Tjek om du har spildt inden du tænder ildstedet
Ved at følge disse fire trin, sikre man sig at man ikke kommer til at påfylde en varm biopejs og man undgår at hælde bioethanol på et brandkar der stadig er tændt.
Opsummering
De tre største brandfare ved en biopejs, forekommer altså alle ved påfyldning af nyt bioethanol. Det gælder derfor altid om at være ekstra påpasselig når dette skal gøres. Men så længe du følger producentens anvisninger og punkterne nævnt her, så holdes brandfaren på et minimum. Men husk: Med alt åben ild, er der en brandfare og i sidste ende er det op til dig, at sørge for at ilden er sikkert tændt i dit hjem.