Indbygningspejs med 3 åbne sider
Biopejs til indbygning med 3 åbne sider er en pejs, hvor flammen kan nydes fra 3 forskellige vinkler.
Som alle vores andre biopejse kræver disse ikke en skorsten eller anden udsugning, hvilket giver dig mulighed for at installere den i en væg, lige hvor du ønsker. I tilfælde af at der vælges en automatisk biopejs, skal der blot tilsluttes strøm, hvor imod en manuel biopejs ikke kræver strøm. Derfor kan du med et manuelt brandkar installere pejsen, stort set lige hvor du har lyst, hvorimod med en automatisk biopejs skal man have en stikkontakt i nærheden, eller der skal være mulighed for at tilslutte strøm.
Du kan altså stort set frit placere din 3-sidede indbygningspejs, du skal bare have et hul i væggen eller bygge en væg, hvor den kan installeres, og så er du klar til at nyde den gode pejsestemning.
Er der nogle krav til biopejsen?
Pejse til bioethanol, som er udfærdiget med tre flammevinkler i den såkaldte rumdeler-version, stiller lidt krav til monteringen. Sådanne pejse holder nemlig ikke den ovenstående konstruktion. Derfor er det vigtigt, at væggen opføres således, at den kan bære sin egen vægt.
Det kan ofte blive en udfordring, hvis man ønsker biopejsen indbygget i en mur af mursten. De er relativt tunge, og derfor kan væggen have svært ved at holde. Kontakt derfor din lokale murermester og lad ham give en vurdering af projektet, inden det opføres. Samme princip er i og for sig gældende for el-pejse eller en gaspejs, som skal være rumdeler.
Ønskes pejsen absolut indbygget i en murstensvæg, så ser vi to alternative løsninger, hvor den enten bygges op med murstensskaller eller sluttes som en halvvæg. Begge løsninger vil stadig belaste biopejsen, så du skal igen sikre dig, at væggen kan holde sig selv. Udfordringen ved netop denne pejseindsats er, at der på en måde mangler en stolpe til at holde den ovenstående vægt. Murstensskaller er naturligvis ikke nær så tunge som almindelige mursten, så denne løsning vil uden tvivl reducere konstruktionens totalvægt. Det kan være svært at se forskellen, når først de flotte og effektive skaller er sat op på muren.
Hvis muren færdiggøres som en halvmur, vil håndværkeren lægge en overligger ind over pejserammen, så den ovenstående række sten eller to holdes af denne forstærkning. En halvmur giver også mulighed for at sætte ting oven på konstruktionen, og giver generelt mere åbenhed i rummet.
Kan en tre sidet bioethanol pejs monteres udendørs?
Der findes enkelte modeller, som kan indbygges udendørs, så har du et udendørs projekt på tegnebrættet, så lad dig ikke bremse. Producenter af biopejse og pejse generelt har ofte lavet et udsnit af produkter, som er velegnet til indbygning udenfor.
Udepejsen er ofte anvendt på overdækkede altaner eller terrasser, hvor vind og vejr ikke vil påvirke flammen alverdens. Flammen er netop meget følsom over for vind, og derfor er det en god idé at skærme den af med glas som minimum. En biopejs vil alt andet lige forbruge mere bioethanol udendørs, da det er utænkeligt, at den ikke udsættes for en form for træk.
Det behøver dog ikke være en tre sidet bioethanol pejs, som man bygger ind - det kan også være andre biopejse eller brandkar. Man kan for eksempel nedsænke et brandkar i et bord, som kan stå under en overdækket terrasse. På den måde skaber man et hyggeligt miljø med flammerne som et samlingspunkt. Hvis man stiller sådan et bord under en overdækket terrasse, undgår man samtidig, at brandkarret og flammerne får for meget træk, og man kan derfor roligt nyde sit pejse møbel.
Når det så er sagt, så er en biopejs, eller biopejse til bioethanol om man vil, bare en fantastisk hyggespreder i udemiljøet, og kan være med til at samle folk, der hvor biopejsen er bygget ind.